The thoughts of yesterday, came back today
Hej darlings!
Jeg sad i går nat ( da jeg ikke kunne sove) og kiggede lidt på weheartit, jeg elsker at bruge tid der og kigge en masse billeder!
Jeg går meget op i “den perfekte krop” Det gør ondt på mig, når jeg ser tilbage på hvor “kraftig” jeg egentlig har været og hvor svært jeg havde det med at vise min krop! Det tog mig helt vildt lang tid, før jeg kunne gå i bad sammen med min nuværende eks kæreste.. Hvilket for mange er en naturlig ting, men for mig var det bare så grænseoverskridende, jeg kunne ikke se hvorfor jeg skulle vise ham min “ulækre” krop? For jeg var jo ikke stolt af den, hvilket jeg stadig ikke er.. Når jeg som i går kigger på billeder af flotte tynde piger, bliver jeg alligevel trykket, nedtrykt og lidt vred på mig selv. For jeg kan jo bare gøre noget ved det “store” problem jeg nu har med mig selv! Min selvtillid er virkelig elendig! jeg ønsker at folk ville kunne kigge på mig og sige “wow” den krop vil jeg også have, åh det ville være en skøn følelse! Jeg kan desværre ikke træne, men helt vildt gerne! Jeg må bare vente på at mit ribben bliver godt igen, så giver jeg den også max gas! Jeg vil så gerne have en helt igennem fantastisk krop, som jeg kan være stolt af!
Her er lidt af de mange billeder jeg så i går..
Derudover gik jeg for lidt siden ( 00:40 ca.) hen til det sted hvor Molte blev overfaldet, jeg har længe ville gå derop, ikke fordi det er sjovt! Men for at få afklaret med mig selv, at det ikke kommer til at ske igen! Jeg ved at Molte har det bedre, men jeg kan alligevel ikke lade vær med at tænke på hvordan mit liv havde været hvis han var her! Jeg savner ham helt vildt meget! Tænk at man kan savne en så lille én skabning, åh han var virkelig den mest fantastiske hund jeg nogensinde har haft! Jeg husker at jeg tit sang for ham, da det beroligede ham, sang specielt meget efter ulykken! Men da han blev aflivet, der begyndte jeg at stoppe med at synge for en periode, for det var jo noget jeg havde med Molte! Jeg synger nu, fordi det betyder meget for mig, det er et af de mange ting jeg har med Molte.. Han var der altid når jeg var ked af det, eller faktisk kom han altid op til mig, inden jeg blev ked af det, som om han vidste at der ville ske noget der gjorde mig trist! Jeg ville virkelig ønske at han stadig var her! Jeg savner ham, savner vores dejlige putte tider på sengen, vores ture i tog, vores sommer hvor vi tit var på stranden, ud og bade jamen, jeg gjorde til sidst alt med Molte.. Jeg tog ham i at sidde og kigge på mig, når jeg trænede som “hvad fan’den laver du?” åh min lille engel! Jeg elsker dig Molte, du vil aldrig blive glemt! Jeg ved du har det meget bedre nu! Men alligevel kan jeg ikke lade vær med at tænke at det er min skyld du er der hvor du er nu.. Jeg føler ikke jeg gjorde nok! Du var jo min guldklup, mit et og alt! Jeg elskede dig højere end noget andet.. Intet vil nogensinde erstatte det vi havde..
Du var en fantastisk hund min kære Molte Antonio Beck.
Hvil i fred.
kys.
Ingen kommentarer endnu