Hej bloggen.
Her er et indlæg om hvordan jeg stille og roligt er kommet over, angsten for nogle slanger.

Det hele startede, da min kæreste fyldte atten, jeg havde besluttet mig for, at give ham en gave, der ville betyde noget for ham, ikke kun nu, men også i fremtiden! Derfor valgte jeg at give ham, en kongephyton, i atten års fødselsdagsgave! Så en måned før at han blev atten, bestemte jeg mig for at, jeg nu havde fundet den perfekte slange, jeg fik hjælp af min far til at hente den osv, jeg fik en rigtig hyggelig tur med min far, ud af det! Min kæreste vidste slet intet om at jeg skulle hente hans gave allerede, han havde ingen anelse om, hvad han skulle have i gave! I kan tro, at Michael blev glad for sin gave! Han gik helt i barndommen, og kunne slet ikke forstå at det virkelig var hans.

Nå, men ja, jeg har altid haft en form for angst for slanger, det har alle piger vel egentlig? og nogle drenge med! Men Michael, har brugt et år på at lærer mig, at kunne håndterer hans slanger, han lærte mig at, jeg ikke behøver være bange for dem, at hans slanger ikke bider, ikke kvæler osv osv. Men at, man altid skal være rolig, og holde lidt afstand, til slanger man ikke kender, at ikke alle slanger er lige søde.

Jeg lærte det, med små ting ad gangen, du ved sådan som lade den bevæge sig rundt på dit ben, og derefter lærer at den sagtens kan bevæge sig rundt uden at der sker noget, det tog mig lang tid, at lade dem være oppe omkring min hals/hoved, da jeg var utrolig utryg ved at den, sådan snoede sig rundt om halsen, jeg syntes det var grænseoverskridende at lade dem komme over skuldrene på mig, men efter som at min dejlige skat, blev ved min side, hele tiden, uden at slippe slangen af syne, derefter lærte jeg langsomt at der ikke var noget at frygte overfor disse fantastiske slanger.

Nyd resten af ferien.

kys herfra. 🙂

Heeeeeeeeeej bloggen!
Jeg har i dag, lige rykket om på mit værelse, igen igen! Dog kun på mit walk in closet! 😀
Jeg havde fået et nyt skrive bord, af min mormor og morfar, som nu er blevet brugt til makeup, neglelak, hår produkter, stiletter osv osv. 😀

Her er nogle billeder. (Undskyld kvaliteten!)

Hej bloggen.
Jeg har længe gået og tænkt over, hvilke personer der overhovedet har fortjent min tillid, for jeg er efter hånden blevet brændt af, ret så mange gange! Det er ved at tage rigtig hård på mig, jeg kan ikke forstå, at man kan få sig selv til, at vende alle mod en person? Jeg synes at et uvenskab skal være mellem de to personer, og ikke hele verden, er I enige?
Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan have lyst til at ødelægge et andet menneske? Jeg synes det er vigtigt, at der er plads til alle, at vi behandler hinanden som vi gerne selv vil behandles. Jeg ligger tit på sengen og tænker på, hvordan det hele kunne have set ud, for blot to- tre år siden? tænk hvis man kunne spole tiden tilbage, og rette op på sine fejl! Er jeg den eneste der har tænkt den tanke? Men omvendt, hvis du kunne rette op på dine fejl, havde du nok ikke lært nær så meget? Du bliver altid klogere på dig selv, hverdag lære du egentlig noget nyt. Jeg har lært i dag, at jeg ikke altid, kan få hvad jeg peger på, at jeg må tage mere ansvar for det der sker omkring mig, at det ikke altid er til min fordel at ting sker. At jeg  er en “voksen” kvinde nu, der burde kunne passe på sig selv, og dem jeg holder af.
Jeg ved godt, at jeg har svigtet mange, og at jeg har svigtet mig selv en del. men for mig, er det vigtigt, at tænke på det jeg har, end det jeg havde, førhen. Jeg tror på at ting sker for en grund. Man bliver ikke bare uvenner med en, fordi der skal ske noget drama, man bliver uvenner  for at lære, for at blive stærkere, klogere osv. Jeg tror på at der er en større mening med det der sker, en bare lige det man kan se.

kys her fra.

Hej bloggen.

Jeg er ret i tvivl om, mine valg og beslutninger er rigtige?
Om, jeg nu gør det af, mit hjerte? Eller min hjerne? hmm.. Kender I det, at man stoler på de forkerte? Giver dem lov til at træde på dig, mens du ligger ned? hm, det er sådan jeg har det fortiden? Jeg ved godt at det er sådan lidt, se mig. Men det er ikke derfor jeg blogger det? Det er mit puste rum, mit sted at komme ud med det der fylder i mit hjerte. Jeg synes det er rigtig svært, at skulle koncentrerer sig om sin skole, når der er så mange ting der knuser ens hjerte? Der er mange ting der gør, at jeg ikke føler mig tilstede? Jeg føler lidt at jeg er blevet “udnyttet” af nogle der “kalder mig deres ven” Men hvordan kan jeg være deres ven, når de ikke er der for mig, når jeg virkelig inderligt har brug for dem? Det der gør mest ondt, er nok at føle sig uønsket. Jeg føler mig virkelig utilpas, ved at gå i min egen by? Jeg synes ikke det er fair, at jeg skal have den ene dårlige behandlig efter den anden? Jeg gør alt for at være oprigtig, ærlig og loyal. Jeg er ikke typen der lyver! Jeg vil ikke sårer folk ved løgne, jeg synes ikke rigtigt at, der er nogen grund til at lyve? For mig, er det vigtig at jeg er ærlig, både overfor mig selv, mine læsere og  mine fantastiske venner, og selvfølgelig også overfor min familie!

Hvis der er nogen, der har det ligesom mig, vil jeg med glæde hører på hvad I har at sige? I er velkommen til at  smide en kommentar til mit indlæg, hvis der er spørgsmål, vil svare så godt jeg kan.

kys her fra.

Hej bloggen.

Jeg har ikke været på i meeeeeeeget lang tid, da jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal skrive om? Jeg har faktisk heller ikke rigtigt haft tiden, jeg bruger utrolig meget tid på mit kørekort, som jeg er igang med at tage, plus at jeg stortset altid først er hjemme kvart over tre, da jeg jo går i skole, så der vil jeg jo helst gerne bruge min tid på min søde hund, eller min vidunderlige kæreste.

Lige for tiden, er der rigtig meget der går mig på..
Jeg mistede en helt vildt vidunderlig ven, for ikke så længe siden… Selv om jeg gav ham en undskyldning, ved jeg at det ikke er nok, jeg ville sådan ønske at jeg var bedre til at passe på dem der virkelig har betydning for mig.. Jeg ville ønske at jeg var bedre til at tænke, og specielt når jeg er presset.. Men jeg fejlede som altid, og det er der ikke noget at gøre ved! Jeg håber inderligt, at han ved at jeg er rigtig ked af, at have mistet venskabet til ham, og at jeg fortryder mine ord og handlinger..

Jeg er ikke så god, til det med at undskylde, jeg er heller ikke så god til det med at rette op på mine fejl.. Jeg ville gerne undskylde overfor min “eks” bedsteveninde. Jeg ved jeg ikke har været fair. Jeg ved jeg ikke har været den bedste.. Jeg er ked af, at jeg har været som jeg har været, at jeg har ændret mig på den måde der, jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte, så derfor har hun ikke fået en undskyldning…
Jeg savner mit gamle jeg.. Jeg savner at kunne lukke op, for alle.. Jeg savner at jeg var mere livsglad, udadvendt, positiv.. Ja.. Jeg er sku ked af at jeg ikke behandler folk som jeg gerne selv vil behandles. Undskyld..

I denne uge, skal jeg ses med Mikki og Sylvester, to helt igennem fantastiske drenge! Jeg skal til teori, og ja. så er ugen gået. Men jeg skal selvfølgelig også hygge mig med min helt igennem unikke kæreste, det er der igen tvivl om, det er bare noget jeg skal!