It’s time to let go.

Hej daaarlings!
Jeg har længe kæmpet i mod mig selv hvad angik Molte, jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg var egoistisk, gav mig selv skylden for at han ikke var her mere.. Jeg har i dag valgt at jeg vil prøve at komme videre i mit liv, jeg vil give slip. Jeg ved nu at jeg ikke kunne have gjort det anderledes, og hvis jeg endelig kunne have gjort det anderledes, så havde jeg ikke gjort det. Jeg kæmpede for Moltes overlevelse og det kan jeg ikke være mere stolt af! At det så desværre ikke lykkedes for mig, er noget helt andet. Min lille skat har fået fred, og nu er det ved at være min tur til at få fred. Jeg vil ikke længere give mig selv skylden for hans død, for i bund og grund er det langt fra min skyld. Jo jeg var den der tog beslutningen om at han skulle aflives, men det var det bedste for ham. Husky’en havde ødelagt ham fuldstændig! Der var ikke mere at gøre..
Jeg er helt sikker på at Molte har det godt der hvor han er nu! Ingen smerte, ingen angst.
Jeg er rigtig glad for dem der har været her for mig igennem alt det her!
Jeg ved det er et kæmpe skridt at tage, men jeg ved Molte vil ønske mig det bedste. Det bedste for mig er at lægge fortiden bag mig, komme over min angst, og leve i troen om at jeg gjorde det der var bedst for os begge. Jeg tog det rigtige valg, jeg behøver ikke bebrejde mig selv for at have taget livet fra ham, for det blev taget fra ham den dag vi blev overfaldet.
Molte du vil aldrig blive glemt. Du er sådan en hund jeg vil fortælle mine børn om, med et smil på læben. Ikke flere tårer, ikke flere grimme drømme, ikke mere had til mig selv for ikke at kunne rede dig. For jeg gjorde alt.
Vi ses på den anden side min elskede hund! Vent på mig!  Jeg vil altid elske dig skat.